HISTORIK OVER RETSSAGER ANGÅENDE VÆRDIPAPIRSVIG

Siden 1995 er mere end $100 milliarder blevet betalt til kvalificerede institutionelle investorer.

”MINDRE END TREDIVE PROCENT AF INVESTORER MED BEVISELIGE TAB, FÅR DERES FORLIG.” - PROFESSORS JAMES D. COX & RANDALL S. THOMAS

HØJESTE ANTAL FORLIG AF VÆRDIPAPIRSVIGSAGER

MENS AKTIONÆRER, VIRKSOMHEDER OG DOMMERE HAR AFGJORT VÆRDIPAPIRSVIGSAGER I ÅREVIS, ER DER NOGLE AF DISSE BESTEMTE AFTALER SOM SKILLER SIG UD, PGA. DERES OMFATTENDE VÆRDI. NEDENFOR KAN DU SE DE SENESTE AKTIONÆRFORLIG I HISTORIEN, OG HVORDAN INVESTORERNE BLEV KOMPENSERET.

ENRON CORPORATION

På nuværende tidspunkt har Enron Corporation verdensrekorden for det højeste forlig inden for værdipapirsvigsager iht. data leveret af Stanford Law School Securities Class Action Clearinghouse i samarbejde med Cornerstone Research. I september 2008 godkendte forbundsdomstolen en forligsplan på $7,22 milliarder. Aftalen, som blev godkendt af U.S. District Judge Melinda Harmon, fordelte betalinger til investorer som havde købt virksomhedens aktier mellem den 9. september 1997 og den 2. december 2001, som er dagen hvor virksomheden gik konkurs, iht. Houston Chronicle. ”Forbundsdomstolen godkendte en forligsplan på $7,2 milliarder.” Planen indeholdt metoder hvor omkring 1,5 millioner personer og organisationer, såsom institutionelle investorer ville modtage gennemsnitligt $6,79 pr. aktie, som rapporteret af medierne. Aktionærer som havde købt præferenceaktier, ville modtage gennemsnitligt $168,50 pr. aktie i denne aftale. Forliget på $7,2 milliarder blev opnået efter sagsøgerne oprindeligt gik efter juridiske handlinger mod store banker som havde arbejdet sammen med Enron. Deres krav var, at ved at skabe og derefter finansiere tvivlsomme aftaler, bidrog disse finansielle institutioner til svindel, iht. nyhedskilderne. Mens nogle af disse banker var villige til at indgå et forlig, var der andre der nægtede, og de vandt efterfølgende en bestemmelse fra den 5th U.S. Circuit Court of Appeals, som angiv, at de ikke havde en stor rolle i den angivelige svindel.

WORLDCOM

I september 2005 godkendte en føderal dommer et forlig på $6,13 milliarder, som løste et sagsanlæg som var indgivet af WorldCom-aktionærerne, efter telekommunikationsgiganten gik økonomisk konkurs i 2002. U.S. Judge Denise Cote kom med denne kendelse i en føderal domstol på Manhatten, og efter $347 millioner var betalt til jurdiske gebyrer, ville WorldCom-investorerne modtage mere end $5,75 milliard. På dette tidspunkt var aftalen på $6,1 milliard det største aktionærforlig i historien, iht. Washington Post. Investeringsbanker var forpligtet til at betale mere end $6 milliarder af dette beløb, mens JPMorgan Chase & Co. og Citigroup Inc., som var de største garantoer i WorldCom, betalte $4,6 milliarder. ”WorldCom-investorerne modtog mere end $5,75 milliarder.” Foruden de beløb der blev indbetalt af de finansielle institutioner, har 11 tidligere WorldCom-direktører samtykket til at indbetale $55,25 millioner, inklusive $20,25 millioner af deres egne penge, har medierne rapporteret. Som en reaktion på dette, har Jeffrey Golan, en af advokaterne for aktionærerne fremhævet fordelen ved at disse bestyrelsesmedlemmer har bidraget med noget af forligsbeløbet. ”Denne form for forlig vil yderligere fremme målet om at gøre direktører ansvarlige for deres handlinger, i forbindelse med de virksomheder hvor de deltager i bestyrelsen, samtidig med det også kræver at de stiller spørgsmål og kræver et administrativt svar,” udtaler Golan, iht. mediekilderne.

TYCO INTERNATIONAL

I december 2007 afgjorde en føderal domstol i New Hampshire et forlig på $3,2 milliarder for værdipapirsvig, som var relateret til et sagsanlæg fra aktionærerne fra Tyco International Ltd. Iht. planen, som blev godkendt af U.S. Judge Paul Barbadoro, skulle Tyco betale $2.975 milliarder til investorerne, mens PricewaterhouseCoopers LLP, deres auditør, skulle betale $225 millioner. Investorer som købte, eller på anden vis endte med at eje virksomhedens aktiver mellem den 13. december 1999 og den 7. juni 2002, var dækket af forliget, og modtog deres forlig iht. aftalen.

CENDANT CORPORATION

I august 2000 godkendte en føderal dommer et foreslået forlig i forbindelse med værdipapirsvig, hvormed et sagsanlæg fra aktionærerne i Cendant blev løst. Dette sagsanlæg blev rejst i forbindelse med fusioneringen i 1997 mellem HFS International og CUC International Inc. Beslutningen endte med en forligsfond på $3,18 milliarder, inklusive $2,85 miiliarder i kontanter til Cendant-investorerne som blev betalt af Cendant og HFS individuelle anklagede, og yderligere $335.000 som blev betalt af Ernst & Young LLP.

PETROLEO BRASILEIRO S.A. - PETROBRAS: AMERICAN DEPOSITORY RECEIPTS (ADRS)

Den 3. januar 2018 annoncerede Petrobas, at de i forbindelse med de tab som investorerne led i forbindelse med "Lava Jato" ("Operation Car Wash") bestikkelsesskandalen, havde de samtykket til et forlig på USD $2,95 milliarder med investorer som havde købt American Depository Shares (ADS) og visse Petrobras værdipairer. Forliget er siden blevet øget til $3 milliarder. Foruden at hjælpe klienter der havde handlet med Petrobas ADS og Petrobas værdipapirer som er angivet nedenfor, hjalp Battea et stort antal institutionelle klienter som led tab på hundredvis millioner dollars i forbindelse med handel med Petrobas stamaktier (PETR3) og Petrobas præferenceaktier (PETR4), som er angivet på BM&F Bovespa, samt visse Petrobas værdipapirer som blev købt, eller erhvervet uden for USA, og som ikke blev godkendt eller afgjort via Depository Trust Company’s bogføringssystem, da deres krav blev indsendt via de nuværende sagsanlægaktiviteter i byretten i Rotterdam, Holland. Investorer er nu opmærksom på det faktum, at Petrobras Global Finance B.V., samt mange af deres internationale Petrobas søsterselskaber har deres hovedkvarterer i Holland (ikke i Brasilien), og de mener, at udsigten til at få dækket deres tab via et sagsanlæg er mere sandsynlig, end de tvivlsomme voldgiftshandlinger i Brasilien. Læs mere om det separate sagsanlæg i Holland.

NORTEL NETWORKS CORPORATION

Den 17. april 2007 afgjorde den føderale domstol et forlig på $2,94 milliarder, i forbindelse med et sagsanlæg fra aktionærerne i Nortel Networks Corporation. Selv om to føderale dommere havde godkendt en forligsplan i december 2006, havde sagsøgerne appelleret beslutningen. Men den 17. april 2007 udstedte den amerikanske appelret en meddelelse om, at appellen skulle trækkes tilbage. Som et resultat af dette, blev aftalen, som involverede en betaling til investorerne på $575 millioner i kontanter, samt udstedelse af aktier på omkring 14,5 procent af deres stamaktier, udført. Forsikringstagerne af Nortel leverede yderligere $228,5 millioner til forligsbeløbet.

WORLDCOM: CITIGROUP

I 2002 indsendte WorldCom den største konkurs i historien i USA. Aktionærerne tabte milliarder af dollars, og i efterløbet på dette, indgav investorerne som havde købt virksomhedens aktier før konkursen, et sagsanlæg mod den finansielle gigant, Citigroup. I maj 2004 annoncerede Citigroup at de ville betale et forlig på $2,64 milliarder i forbindelse med den værdipapirsvigsag der var blevet indgivet på vegne af køberne af WorldCom værdipapirer mellem den 29. april 1999 og den 25. juni 2002.  Citigroup indrømmede ikke at de havde gjort noget forkert, men sagde i stedet, at de havde valgt at indgå et forlig, for at undgå usikkerheden og omkostningerne i forbindelse med yderligere sagsanlæg. Den finansielle servicegigant annoncerede i august 2004 at de havde samtykket til at etablere et forlig på $2,65 milliarder.

AOL TIME WARNER

Den 9. april 2006 blev det annonceret, at en føderal dommer havde godkendt et forlig på $2,65 milliarder, relateret til krav om, at inden fusionen mellem America Online Inc. og Time Warner Inc., var de annoncerede omsætninger blevet angivet på en svigagtig måde. Pga. denne forkerte bogholdning, krævede sagsanlægget fra investorerne at AOL indgav deres overdrevne høje omsætninger for 15 kvartaler, fra mellem 1998 og 2002. AOL og Time Warner annoncerede deres fusionsplaner i 2000, og mens AOLs offentlige omdømme havde vokset pga. omfattende reklamering, var deres telekommunikationsdatabase faldende, og denne udvikling påvirkede Time Warner på en negativ måde. Efter indgivelse af kravene var der forhandlinger i syv måneder under opsyn af en specialperson, som var udpeget af domstolen. U.S. District Judge Shirley Wohl Kram gav en foreløbig godkendelse i september 2005, og en endelig godkendelse i april 2006. I forbindelse med den godkendte aftale, ville Time Warner betale størstedelen af beløbet, og Ernst & Young LLP, virksomhedens auditør, ville betale $100 millioner. Den 8. juni 2007 indikerede en pressemeddelelse at en appel forsinkede den oprindelige fordeling af forliget på $2,65 milliarder, som skyldes fusionen mellem AOL og Time Warner. Den 1. juni 2007 indgav en gruppe ved navn BizProLink LLC en notits om appel i en føderal domstol i New York. Måneden tidligere havde Kram underskrevet kendelsen om at starte betaling af en oprindelige fordeling af forliget.

BANK OF AMERICA OG MERRILL LYNCH

Bank of America annoncerede den 28. september 2012 at de havde indgået et forlig i forbindelse med værdipapirsvig, som stammede fra deres opkøb af Merrill Lynch, som lukkede den 1. januar 2009. Investorerne indgav et sagsanlæg, som sagde, at BOA den 16. januar 2009 afslørede, at Merrill Lynch i 2008 havde angivet et foreløbigt tab i det fjerde kvartal på $15,3 milliarder. ”For at løse denne situation, samtykkede BOA til at betale $2,43 milliarder.”  Merrill Lynchs ”vigtigste transaktion” omsætning for det fjerde kvartal i 2008 var et minus på $13,1 milliarder, som skyldes et fald i marked-til-marked bedømmelserne, nedskrivninger og tab fra aktiver i deres handelsportefølje. BOA skulle angiveligt have kontaktet U.S. Department of the Treasury, for at indhente yderligere finansiering og aktivgarantier. Efter at have udleveret disse oplysninger, faldt BOAs aktier med 31 procent mellem den 14. januar 2009 og den 16. januar 2009. Iht. sagsanlægget leverede fuldmagterklæringen misrepræsentationer og angiv ikke faktum der var nødvendige, for at sikre, at disse udtalelser var sande. For at løse denne situation, samtykkede BOA til at betale $2,43 milliarder, samt implementere nye politikker vedrørende deres ledelse. Mens BOA nægtede alle anklager, meddelelte de, at de indgik et forlig for at udelukke usikkerheden og omkostningerne ved yderligere sagsanlæg.

FOREIGN EXCHANGE (FX) BENCHMARK RATES ANTITRUST

Begyndende (mindst) tilbage til den 1. januar 2003, havde de anklagede konspireret om på daglig basis at fastlægge priserne på FX-markedet. De anklagedes gik målrettet efter prissættelsen af mere end to dusin valutaer, inklusive de mest handlede valutapar, på hver handelsdag. Specifikt bestod de anklagedes komplot af: (1) prisfastsættelse af bud/tilbudssprening; (2) prisfastsættelse af forskellige benchmark priser; inklusive, men ikke begrænset til WM/Reuters benchmark priser og ECB referencepriser; og (3) anden kollusion, såsom udløsning af klienters stop/tab ordrer, og begrænsning af ordrer. Det blev faktisk bredt rapporteret, at UBS-mæglere som blev afhørt af FINMA-embedsmænd, at denne opførsel var almindelig praksis. For at løse situationen samtykkede de anklagede til at betale $2,31 milliarder (med en anklaget som ikke ville indgå et forlig), samt implementere en ny ”etisk regel” politik, vedrørende deres virksomhedsledelse. Læs mere om dette forlig.

CREDIT DEFAULT SWAPS (CDS) ANTITRUST

Sagsøgerne påstår bl.a., at fra begyndelsen af 2008 havde de anklagede indgået aftaler om at forhindre valutahandel af CDS på hemmelige møder, samt via telefon- og e-mailkommunikation. Sagsøgerne påstår, at de anklagedes mæglere indgik aftaler om ikke at handle med andre afregningsplatforme som måske ville tillade CDS-handel, og i stedet afregne de fleste transaktioner gennem et afregningssted som de kunne kontrollere, ICE Clear Credit LLC (“ICE”). Derudover påstår sagsøgerne, at de anklagedes mæglere arbejdede sammen om at begrænse ændringer til handel uden for børsmarkedet (over-the-counter) CDS-markedet, og udsendte regler som begrænsede deltagelse i ICE, som var designet til at forhindre en overførsel til valutahandel. Sagsøgerne påstår, at de anklagedes mæglere lagde pres på Markit og ISDA, så de ikke udstedte licenser der gav CDS ret til at handle via den centrale begrænsningsbog, eller på en valutaplatform, hvormed de sikrede, at nogle af de anklagedes mæglere som minimum var involveret i en side af hver CDS-transaktion. I henhold til sagsøgerne, har de anklagedes opførsel skadet forligsmedlemmerne ved at holde CDS-markedet uigennemskueligt, forhindre konkurrence, og bevare et oppustet bud/tilbudspresning på CDS-transaktioner. De anklagede afviser at de har gjort noget forkert. Men, de anklagede har samlet samtykket til at betale $1,86 milliarder til endeligt at løse alle relevante krav, og dermed dette sagsanlæg, i dets fuldstændighed. Det bør bemærkes, at Battea var den største kravsindgiver i dette forlig. Læs mere om dette forlig.

HOUSEHOLD INTERNATIONAL

Den 17. oktober 2013 annoncerede advokatfirmaet Robbins Geller Rudman & Dowd en erklæring om at U.S. District Judge Ronald Guzman havde udstedt en kendelse på $2,46 milliarder mod Household International, som er blevet en del af HSBC Finance Corporation, samt tre tidligere direktører. Advokatfirmaet meddelelse, at kendelsen indeholdt omkring $1,5 milliarder i skader, og næsten $1 milliard i renter. Det originale værdipapirsvigsagsanlæg krævede, at de anklagede udstedte en serie af falske og vildledende materialer og erklæringer vedrørende forretningen, driften og udsigterne for Household International, og derfor overtrådte de føderale lovgivninger om værdipapirer. Sagsanlægget påstår, at virksomhedens værdipapirer blev handlet til oppustede niveauer pga. disse vildledende erklæringer, i en periode som gik fra den 23. oktober 1997 indtil den 14. august 2002. Mens den første dato repræsenterede det tidspunkt hvor Hoursehold International annoncerede deres resultater for det tredje kvartal 1997, er den anden dato fra den periode hvor virksomheden afslørede at de ville fremlægge et revideret regnskab fra de sidste otte år, da de havde angivet overdrevne tal i denne periode.

KONINKLIJKE AHOLD NV: ROYAL AHOLD NV

Den 27. november 2005 annoncerede Royal Ahold NV at de ville betale $1,1 milliard i forbindelse med et forlig af et værdipapirsvigsagsanlæg, der involverede krav relateret til bogføring. Denne sag med overskriften “In re Royal Ahold N.V. Securities & ERISA Litigation,” var afventende i U.S. District Court i Maryland distriktet i Baltimore. Sagsanlægget skyldes, at virksomheden overdrev tre års indtjeninger. I den efterfølgende aftale ville virksomheden betale aktionærerne som havde købt aktier mellem den 30. juli 1999, og den 23. februar 2003, et beløb på mellem $1 og $1,30 pr. aktie. Den 9. januar 2006 annoncerede Ahold, at en U.S. federal court havde givet tilladelse til en foreløbig godkendelse af det foreslåede forlig. Den 17. juni 2006 afslørede virksomheden, at den tidligere nævnte føderale domstol i Maryland havde indgået en endelig kendelse, hvor de godkendte Aholds aftale til at afgøre sagsanlægget. Selv om der blev indsendt en appel fra Drs. W.C.M. Oud, endte han med frivilligt at tilbagetrække hans appel.

DISSE FORLIG REPRÆSENTERER DE STØRSTE OG MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE FORLIG FOR AKTIONÆRER AF VÆRDIPAPIRER OG ANTITRUST, MEN ER KUN EN LILLE DEL AF DE SAMLEDE SAGSANLÆG. BATTEA HOLDER SIG ALTID OPDATERET OM UDVIKLINGERNE INDEN FOR DETTE OMRÅDE. VI HOLDER OPSYN MED DE SENESTE DELTAJER FOR VORES INSTITUTIONELLE KLIENTBASE.

For spørgsmål, kommentarer eller for at lære mere om vores investor ressourcer, kan du kontakte Battea kundeservice på info@battea.com.

Kontakt Os Angående Dine Data

Send Os En E-mail For Flere Oplysninger

BATTEAS EKSPERTER SPORER OG OVERVÅGER HVER HÆNDELSE FOR AT SIKRE, AT VÆRDIPAPIRSVIGSAGEN TILDELES DEN STØRST MULIGE KENDELSE.